Dame Saftstation
A/S De Danske Sukkerfabrikker besluttede på et bestyrelsesmøde den 9. februar 1883 at placere en sukkerfabrik på Møn, efter de gode resultater i Odense, Holeby og Nakskov siden 1872.
Men de meget dårlige trafikale forhold bevirkede, at man ud over hoved-fabrikken i Stege, måtte bygge satellitstationer (saftstationer) i Damme, Damsholte og Pollerup - senere suppleret med tilsvarende i Holme og Mern på Sydsjælland.
I december 1883 købte Sukkerfabrikkerne arealet, hvor saftstationen skul-le bygges, og tidligt på året 1884 gik man i gang med at opføre og indret-te anlægget efter tegninger af arkitekt L.P. Fenger, der var elev af Th. Bindesbøll.
Bygningens arkitektoniske sprog blev romansk rundbuestil med gule Marienborg sten med sort naturskifer i sålebænke og på tage.
Kun Damme Saftstation står tilbage i sin helhed med stort set samtlige bygninger som ved opførelsen i 1884.
Saftproduktion:
Allerede samme år - 1884 - i november gennemførtes den første roe-kampagne. Dyrkerne kørte roerne til saftstationen i stive arbejdsvogne trukket af heste og blev vejet ind i boden.
Herefter kørte man ind i vaskeriet og læssede roerne gennem lugerne (N-del af bygningen).
Herfra løftedes de op i roevaskeren og førtes af en elevator op i tårnet til den automatiske vægt og gik videre til snittemaskinen. En transportør førte roesnitterne til diffu-sionsbatteriet (med 12 elementer), hvor de afsukredes ved udludning med 60 grader varmt vand. Herefter tilsatte man læsket kalk og pumpede saften via rørledning (ca. 10 cm lysning) til Stege Sukkerfabrik.
Affaldet førtes fra elevatoren via trærender ud på pladsen foran den syd-lige gavl. I denne del (den sydlige del) af bygningen er der indbygget et betondæk på murede hvælvingsbuer mellem I-bjælker af jern. Kælderen er meget lavloftet og stueetagen, der i begyndelsen har haft store rund-buede vinduer med glasruder der gav lys bl.a. til folkestue, rum til olie, fedt og drivremme samt til petroleum og lamperensning, har virket usædvanligt let og rekreativt for en forknoklet arbejdsstyrke.
At der ikke var varme i bygningen bortset fra dampmaskinens og diffusionsbatte-riets påvirkning og at arbejdet hovedsa-geligt foregik i de tre mørkeste og koldeste måneder i døgnets 24 timer, er en anden sag.
I vaskeriet mod vest stod en 60 hestes kornisk dampkedel der leverede damp til diffusionsbatteriet og til en 40 hestes dampmaskine der via remtræk og forlagstøj drev vaske- og snittemaskine, transportører, vandpumperne og saftpumpen. Dampfløjte og dampdrevet brandslukningsmateriel savnedes heller ikke.
EFTER 1928
Ved introduktionen af lastautomobilerne efter 1. Verdenskrig (militære overskudslagre) og de følgende forbedringer af vejene, kunne Sukker-fabrikkerne indlede en centralisering af sukkerproduktionen i Stege, men da man havde lovet dyrkerne, at transporten af roerne fra markerne til sukkerfabrikken ikke skulle udvides, måtte centraliseringen af driften kom-bineres med indsamling af roerne på saftstationerne og en mere lønsom transport med lastbiler til Stege.
Damme Saftstation ophørte med produktion i 1928, og der opførtes i stedet et mægtigt rampe- og siloanlæg med betonstøbte fundamenter nord, øst og syd for stationsbygningen. Her aflæssede dyrkerne deres roer som sædvanligt og de kraftige lastbiler med masive gummiringe og an-hængere hentede dem til Stege, hvor produktionsapparatet forinden var udvidet.
Omkring 1947 måtte dyrkerne imidlertid køre roerne til Damsholte saft-station og efter 1959 blev de sidste maskiner og inventar fra saftpro-duktionen i Damme fjernet og området solgt.
Efter 1959
Der har været forskellige ejere på området siden, og indledningsvis blev det til trælast og autoværnfremstilling. Senere har Dansk Vejmuseum ud-stillet her og derefter scenografisk samling indtil 2003, hvor Jonna og Jørgen Rafael Jørgensen overtog området, der nu er gennem en omstil-lingsproces til at kunne blive et centrum for alle slags kulturelle aktiviteter.
